Kolik
Lægerne mente...
Fra Jakob var nyfødt og helt frem til han var 7 uger var han en meget utilpas baby, han virkede utilpas og skreg stort set al den tid han var vågen, og sov kun ganske kort tid ad gangen. Lægerne mente han spiste for meget og derfor blev dårlig, så han måtte max få mad hver 3. time, og måtte kun spise 15 min. pr gang – det hjalp lidt, men der var ikke den store gevinst på det.
Sundhedsplejersken mente...
Sundhedsplejersken mente, det var nakken der var problemet og anbefalede, at vi gik til en kiropraktor. Kiropraktoren sagde, at der sad noget fast i nakken, og mente, at han havde sat den »på plads« at vi nu ville få en roligere dreng.
Vi fulgte alle råd, men intet hjalp
Udover at knægten nu kunne dreje hovedet til begge sider, var der ikke nogen ændring. Jeg forsøgte at hjælpe ham på alle måder. Jeg fulgte alle råd jeg blev givet fra lægen og sundhedsplejersken, og også zoneterapi (som beroligede for en stund, men ikke fjernede problemet). Fulgte råd fra nettet, om hvad der var godt og skidt at spise, hvis ens barn har kolik. Intet havde nogen særlig virkning på min lille dreng, som bare var ulykkelig uanset hvad jeg gjorde. Det eneste der beroligede ham nogenlunde var, at ligge ved os 24 timer i døgnet og helst, at vi var i bevægelse. En veninde foreslog da Jakob var ca. 6 uger gammel, at vi skulle prøve kranio sakralterapi, da hun havde hørt rigtigt godt om det. Hun fortalte de gode resultater hun havde hørt om, jeg indrømmer gerne, at jeg tænkte »ja ja endnu en der vil tjene penge på en med et skrigende spædbarn«. På den anden side var jeg ved at være desperat og parat til at gøre alt, så jeg ringede til Gitte - fik en tid og tog af sted.
Ny dreng efter første behandling
Det skulle vise sig at være den bedste beslutning jeg har taget i mit liv! Godt nok var knægten ikke særlig tilfreds, da der blev rørt ved de værste steder, som Gitte også mente var skulder og nakke. Allerede efter første behandling havde jeg en tydeligt forandret dreng, han tog for første gang 3 timer i barnevognen på vej hjem, og de næste dage fortsatte det, 2x3 timer om dagen UTROLIGT. Tænkte ofte i starten, hvornår får han tilbagefald, kan det da virkelig passe det her, hvad har Gitte dog gjort med de magiske fingre. Det var ikke troen der flyttede bjerget, men beviset var jo tydeligt - der lå min lille knægt og smilede stort til mig. Efter anden behandling kunne jeg nu kalde mig mor til en baby, som ville smile, snakke og nyde sine vågne timer, og charmere alle i nærheden af ham. Nu er han så 14 uger og han er bare en rigtig lækker knægt – når jeg mødes med venner og familie, som jo også så ham da han ikke havde det godt, er de imponeret over at vores lille skrigeballon er blevet til en rolig og smilende baby.